Ingredienser

Opskrift til 4 personer

Lammekebab

Hakket lammekød
300 g
Hakket oksekød (3-6%)
200 g
Stødt spidskommen
1,5 spsk.
Frisk rød chili
1 stk.
Hvidløg
1 fed
Usprøjtet citron
1 stk.
Salt
Peber
Smagsneural olie
1 dl
Træspyd
8 stk.

Salat med persille

Bredbladet persille
1 bdt.
Hjertesalater
2 stk.
Frisk mynte
1 håndfuld
Olivenolie
2 spsk.
Friskpresset citronsaft
2 spsk.
Salt
Peber

Tzatziki med mynte

Agurk
1 stk.
Rødløg
1 stk.
Græsk yoghurt (2%)
2,5 dl
Hvidløg
3 fed
Frisk mynte
1 håndfuld
Salt
Peber

Servering

Hvedetortillaer
4 stk.
Print opskrift

Fremgangsmåde

Lammekebab med tzatziki og mynte.

Lammekebab:
Rør det hakkede lammekød og oksekød godt sammen med spidskommen, finthakket chili, fintrevet hvidløg, fintrevet citronskal, salt og peber.
Del farsen i 8 lige store portioner. Fugt hænderne med vand, og form hver portion fars til en lang pølse omkring et tyndt træspyd. Steg kødspyddene godt på alle sider i lidt olie på en varm pande.

Salat med persille:
Pluk persille, hjertesalat og mynte. Skyl og tør det hele godt, gerne i en salatslynge. Rør olivenolie og citronsaft sammen med salt og peber, og vend persille, mynte og hjertesalat i dressingen.

Tzatziki med mynte:
Skyl agurken, flæk den på langs, fjern kernerne med en teske, og skær den i ½ cm tykke skiver let på skrå. Pil rødløget, og skær det i tynde både.
Rør græsk yoghurt sammen med presset hvidløg, grofthakket mynte, salt og peber. Vend agurk og rødløg i dressingen.

Servering:
Lun tortillaerne efter anvisningen på emballagen, og servere dem sammen med kødspyddene, salat og tzatziki.